Sider

tirsdag den 13. marts 2012

Et "lille" projekt ...





Dette startede som 9 støre nøgler garn af 150g ren uld købt hos tanterne. Jeg startede i den første uge hvor Jacob var i Viborg (godt halvanden måned siden), tro mig jeg manglede desperat nogen eller noget at gå amok med. Og det blev det her fine tæppe.

Opskriften er fra Tusindfryd de hedder Granny-stripes og er super lækkert håndarbejde at pryde aftenerne med.

Jeg har lavet et farve mønster der hedder at jeg har lavet 4 striber 2 gange og 2 striber 1 gang og sådan videre. Ved at beholde den samme farve-rækkefølge ser det meget tilfældigt ud men stadig ordentligt.. Eller skulle det have været anderledes?

Tæppet er lavet så stort at man kan sidde to under det - god egenskab!

mandag den 12. marts 2012

Kongelig peanut - hvem der bare var en Kims Peanut ...




 Jeg så en gang den øverste reklame i et blad og måtte bare rive det ud. Se det er en god reklame! Min indre lille-pige, som egentlig ikke er pakket så langt væk, fniser rigtig når hun ser det.. Så fik jeg vist også åbnet op for min humor :-) Billederne er her fra.



fredag den 9. marts 2012

Loppefund






Andet der blev fundet på loppemarkedet den 5. marts blev en dejlig taske som selvfølgelig har det bedst med at indeholde garn. Derudover fandt jeg også to søde dåser. Den blå skal bruges til grønsags-frø. Min jagt på dåser er vist ikke slut.

onsdag den 7. marts 2012

20 kroner



Søndag d. 4. marts var jeg med et par venner på et loppemarked i Odense. Og se hvad jeg fik med hjem.. En lille 2CV til bare tyve kroner. Men så kunne der også kun blive til tre hjul. Den står nu fint i sættekassen, og har en noget bedre kvalitet end dem vi i forvejen har, som er købt i 2CV'ernes by - Paris.

mandag den 5. marts 2012

Bagning - sjovt.

Jeg har netop tilmeldt mig på denne hjemmeside.. Ret spændende!

Jeg får svar midt i marts.

Længe siden?

Det har været noget så sløvt med bloggeriet, men det skal være slut! :-) Så hermed bliver det lovet!
Siden sidst er jeg startet på studiet og Jacob, min mand er midlertidigt flyttet til Viborg. Jep, du læste rigtigt! Han har fundet sin drømme uddannelse, som er fotograf. Må sige at det virkelig klæder ham! Og han er virkelig god (det er selvfølgelig en objektiv mening). Han tager gerne billeder. Så kontakt ham endelig. Han har en hjemmeside/blog som kan ses her.

fredag den 2. marts 2012

Forår

Så er det endelig marts hvilket betyder at vindueskarmen nu er udlejet til jord og spirer. Det er fantastisk at kunne bevæge sig ud af vinterens hi og ind i det livgivende forår. Foråret bliver forhåbentlig med en masse timer i kolonihaven, man skal jo lave andet end at boge den. :-) Vi har i år købt frø hos lavprisfrø og hos Bjarnes frø. Hos lavpris frø har vi købt de mest basale til rigtig fine priser og hos Bjarnes frø har vi købt mere specielle ting som sorte gulerødder, vandmelons-radisser, pop-corns majs og palme. Begge har været rigtig gode indtil nu - nu er der jo ikke kommet nogle resultater endnu. Men dem skal jeg nok afsløre her også. Men glædelig forår :-)