Sider

søndag den 20. marts 2011

Ugler på stribe ...

Denne lækre kommode har ikke altid set sådan ud. Vi fik den af mine forældres fantastiske nabo, som havde den til overs. Med lidt maling, indpakningspapir, dekopagelim og et par timer, var den forvandlet. Den er super rummelig og nu også retro og farverig - som jeg kan lide det. Den kontrast mellem gul og lilla er bare vidunderlig. Nu må vi se hvad skufferne skal fyldes med.. Stof vil være mit gæt ;-)

Hyggekrog i soveværelset

Selvom det er tre måneder siden vi flyttede ind, er det først nu soveværelset rigtig begynder at tage form.
Denne hylde er jeg helt vild med. Den grønne farve er en farveprøve fra Biltema til 14,95.

"Træet" er fra Søstrene Grene, og giver sådan en sjov krog. Hylden er en billig måde at lave noget personligt hygge på. Hylderne er savet op fra noget min Far havde liggende. Og billigt skal ting være i disse krise-tider.








Metal-rosen har min mand Jacob lavet til mig. Den visner ikke, ruster kun. Den gør sig der på hylden.

En elefant kom marcherende...


Jeg lærte at hækle for godt fire måneder siden af mig selv, og tænkte at projekter som bamser lå år ude i fremtiden, men så købte jeg alligevel et mønster i Stof og Stil på denne nuttede elefant. Det var ikke spor svært, ikke at jeg sådan vil prale, men det var det ikke. Og jeg kan afsløre at der ikke går længe inden endnu en elefant ser dagens lys.
Elefanten her er endt med at blive en barselsgave til min søsters kommende barn. Om en måned er jeg, hvis det går efter planen, moster. Det er godt nok vildt.

Masse produktion - Juhuu


Det har taget et stykke tid med de her armbånd, men nu er der hvert fald til et stykke tid endnu. De er egentlig nemme at lave. Jeg har for lidt tid siden købt nogle patchwork-stoffer i Stof og Stil, til kun 14,95. På den måde får jeg mange forskellige mønstrer og ikke så meget stof til at rode rundt..
Min favorit pt. er faktisk pindsvinet og det er bare et kantbånd. Synes selv den er super sød.
 Nu har jeg vist også et armbånd til hvert stykke tøj, medmindre jeg får dem givet væk lige så hurtigt. Det er jo sådan det går.

mandag den 21. februar 2011

Jeg en gård mig bygge vil ...

 Det her er vist nok et skotsk højlandskvæg fotograferet på en tur. Og må indrømme at jeg faldt i drømmeverdenen. For Jacob og jeg lovede hinanden at vi engang skal have sådanne nogle bæster. De er så fascinerende, og grunden til at jeg ligger drømmen ud på bloggen er at jeg nu er hængt op på det. Tænk at et dyr kan have så meget hår, uden at skulle til frisør.

Armbånd i lange baner


 Disse fantastiske armbånd har jeg nu næsten givet væk. Det er typisk mig, men ikke desto mindre er det bare så dejligt at se andre gå med dem. Jeg har fået idéen til dem her.
Der er ingen grænser for design og stil. De kan pifte ethvert stykke tøj op. Jeg er selv rigtig glad for den lyserøde med pletterne. Jeg har tænkt at man også kan udvidde dem med en hæklet kant. Det må jeg hellere prøve senere. Jeg er en nybegynder i at hækle og har lært mig selv det, og må sige at det her er lige til. Lige et lille tip, så har jeg strøget fliseline på bagsiden af stoffet inde jeg syede det på.
Lige nu arbejder jeg også på en herre-model til min mand, men trykknapper. Lidt af en udfordring at gøre dem maskuline. Det er smadder dejligt arbejde og en fed gave at give. 




fredag den 4. februar 2011

Lidt fra i sommers

 Her ser man vores bil, som netop står i garage for vinteren. Den er meget savnet. Blomsterne har vi selv sat på efter jeg købte den af min far. Det er en rigtig generationsbil for min bedstefar havde den før min far.


Puha, det er dejlige minder. Jeg er helt besat af gode billeder. De siger så meget, på en så smuk måde.

onsdag den 26. januar 2011

Er nu igang...

Efter lang tid, er vi nu så småt ved at være på plads her i Mosen. Det er lækkert at have sit eget sted, hvor jeg kan pusle, bage og udføre kreative ideer. Dog er det ikke så nemt på 3. som på landet, hvor jeg oprindeligt kommer fra. Men byen har også muligheder. Ikke mindst studie muligheder.